BlandedeBlomster

Eigil er klar til sin 1 års fødselsdag

Sanne — Sun, 19 Feb 2012 20:15:55 +0000

Så blev det lille Eigils tur til bad og føntørring.. og han er sååååå fin, det tog og en halv dag, eller det føles sådan. Han bliver 1 år d. 28/2, samme dag som Cecilie bliver 16 år. puhaaa 16 år, jeg føler mig gammel. Men er man gammel når man er 37 år??? ja det kommer vel an på hvem man spørger.

Nå men Eigil er klar til sin store dag, han fatter jo ikke hvad der sker, men det gør hans mor. Eigil skal fejres med gaver i form af legetøj og dejlige godbidder, noget med hjort tror jeg.

Cecilie skal selvfølgelig også fejres, og jeg glæder mig så meget til at fejre hende, min lille mus.. Hun er mit et og alt, eller hun er vores et og alt..

Alle børnene sov længe, undtagen Frede …………..

Sanne — Sun, 19 Feb 2012 07:41:55 +0000

Jeg ved ikke hvordan det kan lade sig gøre, men det kan det altså. Den sidste uge er det lykkes Frede at vække mig præcis kl. 7.21 - Lidt underligt synes jeg, nåå jeg der er dog lige en undtagelse, i dag vækkede han mig kl. 7.20 ……. arrrggggg Jeg sidestiller mig med mødre til babyer/småbørn, mødre der er frustreret over at deres børn ikke bare engang imellem sover en time længere. Men lur mig, hvis det skete med Frede, så ville jeg selv vågne kl 7.20 – og straffen til Frede, for ikke at sove længe, er et dejligt bad med efterfølgende føntørring ahhhhh.. (beklager for kvaliteten af billedet)

Er min hjemmeside for personlig?? er der et tabu?

Sanne — Sat, 18 Feb 2012 16:45:44 +0000

Jeg havde en snak med en veninde i dag, som spurgte om hun måtte via sin hjemmeside måtte linke til mig. “ja selvfølgelig” svare jeg… Hun ville lige spørge mig ad, for hun mente at jeg skrev meget personlige og privat ting på min side og det var måske ikke for alle at læse.

Jeg tænkte lidt over det og svare så, at det jo var en blog, og hvis jeg ikke ville have at folk skulle læse det, så var det nok ikke en blog jeg skulle have. Vi blev enige om at hun bare skulle linke til min side hvis hun havde lyst, og jeg så også gerne linke til hendes side..

Men nu er der så gået et par timer, og der altså noget der ulmer lidt i hovedet på mig. Ja det er rigtigt at jeg til tider skriver ret personlige ting, som hvordan jeg har det, og jeg til tider i mine indlæg godt kan virke ret depressiv. Men der er en grund til at jeg skriver disse indlæg.

1. Det er sådan jeg er – jeg udgiver mig ikke for noget jeg ikke er
2. Tabu – det er et tabu at have en psykisk lidelse, og jeg skriver om mit liv, mine følelser osv, for at komme det tabu til livs.
3. Jeg skriver og dele kun en del af mit liv og en af mine tanker som jeg føler jeg kan stå inde for.

Jeg tænker over hvorfor min veninde sagde sådan, ikke fordi der som sådan er noget galt i det, men jeg tænker bare over det

Men størst af alt, så er de ting jeg skriver, ting jeg har lyst til at dele, og jeg mener det virkelig, når skriver at tabuet omkring psykiske lidelser er stort, også for mig, og derfor er det vigtigt for mig at skrive om tingene og få dem ud.. Ud af mit system og ud til verden.

Ferie, ferie, ferie – JA TAK

Sanne — Tue, 14 Feb 2012 08:04:39 +0000

Jeg er så træt af… jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det. Jeg er ikke træt af min selv, men jeg er så uendelig træt af at bruge så meget tid på at tænke. Tænke på for andre nok ligegyldige ting, men ikke for mig. Min dag starter altid med “hvordan har jeg det i dag, og hvad kan jeg i dag” – det er svært for mig at planlægge flere dage eller uger i forvejen, men jeg gør det, og det er også helt fint for mig at komme ud engang imellem. Men jeg har bare mange dage hvor jeg stresser. Stresser over tanker om de ting jeg ikke kan og ikke har overskud til.

Jeg ville giver ALT for at have et normalt liv, hvor man står op, går på arbejde, arbejder, går ud og handler, går hjem, laver mad, og hygger om aften inden man går i seng.

Mange gange er små ting for andre meget store ting for mig. Og langt fra alle forstå hvad der foregår i knolden på mig. Der er selvfølgelige og heldigvis tidspunkter hvor mine kampe ikke er så store og hvor jeg kan slappe af og have overskud til at kunne være mere social.

Nej jeg er ikke depressiv, men jeg tror at jeg har det som folk der har haft nogle rigtigte hårde arbejdsuger, og nu er nået til det punkt hvor man overvejer sygedage fordi man ikke kan mere og køre på reserverne.

Jeg trænger til at flygte, flygte fra mine tanker, og mit sind – trænger til at få mine tanker væk, og give dem ferie og få dem til at tænke på andre ting, ting som gør noget godt ved mig.

en meget rørt kvinde

Sanne — Thu, 09 Feb 2012 19:27:14 +0000

Det er simpelthen UMULIGT for mig at se “sporløs” uden at stor tude.. Jeg har prøvet alt, enda at sidde ved computeren og spille, mens udsendelsen køre i baggrunden.. Hvor er det lige at kvinder ofte bliver mere rørt end mænd??

Til minde om

Sanne — Fri, 03 Feb 2012 09:46:40 +0000

I går fik jeg lavet de 2 tatoveringer som jeg i lang tid har ønsket mig så inderligt. Nogen vil måske at jeg er for gammel til at få en tatovering, men det synes jeg nu ikke selv, og for meget er det en del af min personlighed.

Den ene tatovering er dedikeret til min højt elskede far, som døde af kræft d. 1 nov. 2011
Jeg havde inden hans død skrevet et langt brev til ham, hvori jeg havde skrevet et citat fra biblen (kap 13)

Dette citat bad jeg præsten om at læse op til begravelsen. Det var meget betydningsfuldt for mig, at min far selv havde læst citatet. Dette citat fik jeg så tatoveret i går, eller ikke hele citatet men de linjer der er mest beskrivende.

Min far har levet et meget hårdt liv, og han har betalt prisen med sit liv, men trods det, så elsker jeg ham, og kærligheden sejre altid. Jeg elsker min far så meget , og jeg savner ham så inderlig.

Den anden tatovering er lidt svært at tage billede af, men det er også en tekst, som er skrevet på en linje og den starter fra håndledet og drejer rundt om armen og slutter ved albuen.

Teksten er “you can’t see the future with tears in your eyes” – det er en meget sigende tekst, men for mig handler det mest om det liv som har jeg haft, og det nye liv jeg har efter jeg har mødt min elskede Hasse.

En ny begyndelse

Sanne — Mon, 30 Jan 2012 11:15:30 +0000

Jeg glæder til i aften. Vi skal til orienteringsmøde på (forhåbenligt) det gymnasie Cecilie vælger som første prioritering. Jeg synes det er spændene at se hvor hun måske skal gå i skole, og i det hele taget se skolen og høre om de ting og sager der foregår der. Hvordan Cecilie selv har det med at skulle se skolen i aften, ved jeg ikke.
I aften når vi kommer hjem igen, så skal sammen tale om forventinger til det hele. Det er jo et stort skridt for hende, ikke nok med at hun skal i gymnasiet, hun skal også flytte fra Horsens og til København. Vi tager det stille og rolig og en ting ad gangen

Overskud

Sanne — Fri, 27 Jan 2012 21:47:31 +0000

I dag gjorde jeg noget godt. Det synes jeg selv ihvertfald. Jeg har den dejligste veninde, som fik en dejlig datter for 6 mdr siden. At være nybagt mor er ikke nemt, for der er underskud på både energi, søvn og alle mulige andre psykiske og fysiske kontoer.

For en uge siden, hjalp jeg min veninde med at ordne hendes hund, mod at hun så skulle komme og gøre rent hos mig. I dag skulle hun så komme og gøre rent hos mig. Men jeg var tidligt oppe, og gik i gang med den store rengøring og to timer senere var jeg færdig og alt skinnede.
Min elskede veninde kom, og øjnene hang på hende, så meget at jeg var lidt bekymret for hende. Hun lignede en der kunne stå op og sove.
Jeg fortalte hende at hendes behov for at slappe af og hygge, var større end mit behov for rengøring og at jeg selv havde gjort rent.

1 sek. efter at jeg havde afsluttet sætningen brød hun ud i hulkende gråd, og omfavnede mig i verdens største kram. Jeg begyndte selv at tude som et vandfald, selv når jeg skriver det, sidder jeg og tuder, for hun er virkelig et dejlig mennesker. (Vi er begge meget følelsesladet..) any way, jeg synes det var en god gave og den bedste gave jeg kunne give hende.
Elsker dig Basse-mor

Jeg værdsætter dig

Sanne — Tue, 24 Jan 2012 18:46:50 +0000

Jeg har lyst til at lave et indlæg om følelser.. Jeg har p.t rigtig mange dejlige følelser for de mennesker jeg kender og har omkring mig. Jeg har faktisk de sidste par dage tænkt en del over om jeg skulle lave dette her indlæg eller ej.. Om det er åndsvagt eller ej. Jeg er så kommet frem til at det ikke er åndsvagt. Jeg sætter utroligt meget pris på alle de mennesker der er i mit. Og sender hermed en kærlig tanke til alle

Stød i hjernen/ ECT/Chok behandling

Sanne — Wed, 18 Jan 2012 20:31:14 +0000

Har lige set udsendelsen “et stød i hjernen” Udsendelsen handler om svært depressive personer bliver tilbudt chokbehandlinger/ECT – Udsendelsen bære meget præg af, at behandlingen er meget skadeligt, og der ved behandlingen er fatale bivirkninger. Jeg kan godt se at der for NOGEN er store problemer med bla. hukommelsen efter de har modtaget ECT. Men men men ro på… Så slemt er det nu altså heller ikke, og lad os lige slå en ting fast. De mennesker der bliver tilbudt/anbefalet behandlingen er stærkt selvmordstruet, så hvad er lige bedst?? Alternativet er selvmord. Ja der er bivirkninger og der kan være mange forskellige måde at håndtere et behandlingsforløb. Jeg har af 2 gange fået ECT pga. depression og ja jeg fik/har bivirkninger på min hukommelse, der er små episoder jeg ikke kan huske, og det første halve år efter behandlingen kan jeg opleve at jeg skal koncentrere mig meget med det jeg laver. Jeg laver bla. små sedler for ikke at glemme hvad jeg skal. Jeg har svære ved at stave til helt almindelige ord. Men alle de bivirkninger forsvinder stille og roligt og de fleste læger mener at de er helt væk efter et år. Jeg vil til hver en tid vælge ECT – for det hjælper og fjerner de voldsomme tanker man kan have. Så jeg synes at den udsendelse kun viser et dårligt billede af ECT behandlingen.. Nåå ja lige en sidste ting.. Det er vigtigt at tale om tingene og være åben