Lykken er at sove….

Jeg sover 1/2 – 1 time mindre om natten, og det er på trods af beroligende og sovemedicin. Søvnen er meget vigtig for at vi som mennesker kan fungere, og jeg gøre alt hvad jeg kan. Jeg er møg træt, sikkert pga af medicinen men jeg kan bare ikke sove. Hvis jeg i løbet af dagen bliver sååå træt at nu bliver jeg nød til at sove, så går der 15 min. så vågner jeg igen, og er super frist. Jeg har mine indre kampe.. Udad til vil folk opleve mig, som jeg normal er, måske vil jeg tale hurtigere og højere, og virker lidt forvirret. Måske lægger folk slet ikke mærke til nogen ændringer på mig. Men jeg mærker dem selv, og Hasse mærker dem. Han siger et par gange om dagen at “det lige køre lidt hurtigt” eller sæt dig nu ned og BLIV siddende.

Cecilie kender mig, og ved ligesom Hasse at jeg svinger i sindsstemning. Hun kan også godt fortælle mig at, jeg liiiige bliver nød til at slappe af, se en film eller noget. Vi taler ikke så meget om det, fordi der ikke er noget at tale om. Det er en del af mit liv, Hasses og Cecilies liv, og vi har alle tre hver vores rolle i denne her familie, og vi er godt til at kommunikere med hinanden